Løbeklub | Blovstrød Løverne | Skovvang Stadion

Formål med Blovstrød Løvernes udvalg

Udvalgenes overordnede formål er at styrke det brede fællesskab i klubben. Udvalgene har ansvar for at initiere sociale arrangementer og aktiviteter for klubbens medlemmer.

Opgaver:

Arrangementsudvalg: Arrangerer tilbud til medlemmer om foredrag, sociale events og Løvefest.

Cafe-udvalg: Optimerer brugen af café til fordel for medlemmerne i form af spiseaftener, vinsmagning og events. Ansvarlig for arrangementer såsom champagne (1/1), kager (marts), pølser (baneløb) og gløgg(december).

IT- udvalg: IT-udvalget har til formål at styrke Blovstrød Løvernes brand, skabe en digital platform, der holder vores medlemmer opdaterede og engagerede samt bidrager til at øge medlemstallet gennem en effektivt digital tilstedeværelse. IT-udvalget hjælper de øvrige udvalg med deres markedsføring og kommunikation. GDPR afledte opgaver er endvidere forankret i IT udvalget.

Motionsudvalg: Rekrutterer og står for uddannelse af trænere, er ansvarlig for holdsammensætning (antal) og hastighed på holdene, tager initiativ til nye træningstiltag, står for begyndertræningen (løb & walk),  opdaterer træner/hjælpetræner-lister med status på uddannelse mv, ansvarlig for tøjpakke til trænerne/hjælpetrænere og arrangerer førstehjælpskursus. I samarbejde med bestyrelsen finde på nye rekrutteringstiltag for at skaffe flere medlemmer.

Sponsorudvalg: Tager kontakt og samarbejder med klubbens nuværende sponsorer, og er ansvarlig for henvendelser til potentielle nye guld-sølv og bronzesponsorer. 

Stadionudvalg: Koordinerer de udendørs-og indendørs faciliteter (inkl. kontor og projektor) sammen med Allerød Kommune.

Stævneudvalg: Er ansvarlig for klubbens løb såsom baneløb, testløb, crossløb, julestjerneløb, nighttrail, handikapløb og O-løb. 

Konkurrenceudvalg: Skaber rammer for træning og konkurrence som kan udvikle løbere. Udvalget står for tirsdagstræningen, der også tilbydes ungdom- og elite. Desuden arrangeres foredrag og events målrettet konkurrenceløbere.

Ungdomsudvalg: Rekrutterer trænere og står for deres uddannelse, arrangerer hyggeaftener, udflugter og koordinerer løb/stævner.

Udvalgsdeltagere:

  • Udvalget udpeger en formand blandt udvalgets medlemmer. Formanden er bindeleddet til klubbens bestyrelse
  • Det skal tilstræbes, at klubbens bestyrelse er repræsenteret i udvalget
  • Alle medlemmer kan henvende sig til bestyrelsen eller det pågældende udvalg, hvis man ønsker at deltage i et udvalg eller har emner, som ønskes behandlet
  • Udvalget beslutter selv antallet af medlemmer og kan indkalde ad hoc deltagere

Økonomi:

  • Udvalget udpeger en økonomisk ansvarlig person som refererer til kassereren
  • Udvalget udarbejder inden årets udgang et aktivitetsbudget for det næste år, som efterfølgende skal godkendes af bestyrelsen. Det skal fremgå, hvilke aktiviteter der budgetteres med et underskud, og hvilke der budgetteres med et overskud
  • Udvalget får tilsendt kvartalsrapporter af kassereren.
  • Væsentlige ændringer/anden fordeling af poster i budgettet skal godkendes af bestyrelsen
  • Udvalgets økonomisk ansvarlige person godkender udvalgets udgifter, og bilagene til kassereren

Beføjelser:

Udvalget har kompetencer til at træffe selvstændige afgørelser der følger:

  • Udvalgets definerede opgaver
  • Udvalgets aktivitetsbudget
  • Klubbens visioner og indsatsområder

Markedsføring og kommunikation sker via klubbens etablerede platforme gennem IT-udvalget.

Pligter og ansvar:

  • Sikre at udvalgets kontaktperson i bestyrelsen kan orientere bestyrelsen om relevante aktiviteter i udvalget
  • Lave udkast til næste års aktivitetsbudget inden årets udgang
  • Føre næste års aktivitetskalender ajour inden årets udgang
  • Sende nye datoer for aktiviteter til IT-udvalget
  • Besvare henvendelser fra medlemmer og andre interessenter
  • Deltage i tværudvalgsmøder
error: Indholdet er beskyttet