Oktober 2020

Eva

Axels corner

Da jeg i 1974 startede som skolelærer på Blovstrød Skole, blev jeg kontaktet af formanden for moderne femkamp, Eivind Bo Sørensen.

Eivind, som var en dygtig og inspirerende motivator, fik mig hurtigt Involveret i moderne femkamp, hvor vi lavede to kampstævner med skydning/løb, løb/svømning mm.

Jeg koncentrerede mig om løbe- og svømmetræningen, og Eivind styrede ride-, skyde- og fægtetræningen.

Allerede tidligt kunne jeg se, at der i gruppen var to megatalenter, Eva Fjellerup og Pernille Svarre. 

Pernille var suverænt den bedste til at løbe, hvorimod Eva var en eminent god svømmer, teknisk dygtig men ikke så god en løber. I 1980 arrangerede Eivind og jeg det første Blovstrød løb, og senere på året opstartede jeg Blovstrød Løverne.

Eivind fortsatte derefter sit store arbejde med femkæmperne, og jeg koncentrerede mig om Blovstrød Løverne.

Både Eva og Pernille trænede løb med Blovstrød Løverne, og det lykkedes med bl.a. hård træning på lysløjpen i Holte at få Evas løbefærdigheder rykket flere niveauer.

Dette udmøntede sig i, at Eva fem gange blev verdensmester i moderne femkamp, og Pernille blev verdensmester en gang. Hvilken historie for en lille by som Blovstrød.

Som afslutning på historien holdt Eva Fjellerup en flot tale til Blovstrød Løvernes 30 års jubilæum i 2010, hvor hun overrakte en af sine VM medaljer til mig med ordene “alt dette var ikke lykkedes uden den hårde træning med Løverne”.

Nyt fra ArrangementsUdvalget

Der er ikke planlagt events før torsdag d. 5. november, hvor AllerødFys kommer og fortæller om skadesforebyggelse. 

 

Tilmelding, via Klubmodulet, bliver mulig fra midten af oktober måned. Vi afventer med spænding, hvor mange der må være til stede.

 

AU har fået positive tilbagemeldinger på workshoppen om løbestil, som blev gennemført d. 2. september med 30 Løver. En tilsvarende workshop vil AU forsøge at gentage til foråret og inden undersøge, om der skal være færre på holdet, så der kan gives individuel hjælp til at få rettet på løbestilen.

 

I Løver må gerne skrive til AU og komme med synspunkter og forslag. 

 

Løberen havde en af Garmins specialister med til eventet ”Kend dit Garmin ur”, hvor Nicholas fik udvidet Løvernes horisont i brugen af uret. F.eks. kan uret lave ruter i bestemte retninger, hvis løberen er ude alene og ikke kender området tilstrækkeligt godt. En anden finurlighed er at sætte uret til at registrere, hvilke sko du har på, så du kan holde øje med hvor mange kilometer, der er løbet i et specifikt par sko. Plus mange andre finesser.

 

AU arbejder videre med at finde en måde at fejre de Løver, som traditionen tro kommer op på scenen under Løvefesten, og vi håber at planen kan være færdig om 1 måned.

jan og kvi

Ny sponsor

Kvickly Allerød har indgået en sponsoraftale med Blovstrød Løverne, hvilket vi glæder os meget over.

 

Vi er altid på udkig efter sponsorer, så hvis nogen blandt Løverne arbejder et sted, hvor de måske kunne tænkes at ville indgå en sponsoraftale, så kontakt gerne Jan Gudmandsen med info og en eventuel kontaktperson. På 31742074 eller mail: 1410@mail.dk

IMG_4424

Cafelonen

Cafelonen holder fortsat åbent hver lørdag fra kl. 11.00.

Vi fortsætter den Corona-venlige betjening med udlevering af boller, kage m.m. og indfører nu også udlevering af tallerkner og bestik.

 

Man skal bære mundbind, så længe man bevæger sig rundt i Cafelonen og på toiletter – ikke ved bordene og ikke udenfor.

 

Vi håber mange stadig vil kigge forbi – uden jer ingen Cafelonen 😊.

Medlemsundersøgelse

 

Vores medlemsundersøgelse er nu slut. Tak til alle jer, der har svaret på spørgsmålene. Og tak til Cafelonen, som sponsorerede ti præmier.

DGI går nu i gang med dataindsamlingen og udarbejder efterfølgende en rapport, hvor resultaterne er analyseret.

 

D. 3. november 2020 gennemgår DGI resultaterne og konklusionen af undersøgelsen for bestyrelsen. Svarprocenten har været rigtig høj, så undersøgelsen bør kunne give os et retvisende billede af vores medlemmers tilfredshed og ønsker for klubben.

 

 

Det bliver spændende læsning, og alle medlemmer vil naturligvis blive inddraget i konklusionerne og de initiativer, der vil blive taget som et resultat af undersøgelsen.

corona (1)

COVID-19

Coronaen er hidsig i Allerød kommune for tiden og i hele landet.

Derfor har vi besluttet følgende retningslinjer i klubben, der skal overholdes:

1) Skal du testes, så kom ikke i klubben, førend du har fået et svar om, at testen er negativ.

2) Skulle du være så uheldig at blive testet positiv, opfordrer vi dig til at kontakte din holdleder, så dit hold kan blive informeret. Du kommer selvfølgelig ikke klubben.

3) Vi henstiller til, at du holder dig til samme hold og ikke skifter rundt. Vi er en meget stor klub, og det er den eneste måde, vi kan forsøge at være med til en aktiv smitteopsporing, hvis et medlem skulle være så uheldig at være blevet smittet.


DGI har følgende retningslinjer: LINK

Laksefarvet Vandfarve Blade Efterår Facebook Cover Billede (2)

5 km løb KUN for begyndere

Meld dig til årets 5 km løb for begyndere den 31/10. Du får en Løve t-shirt, medalje og et diplom. Vi løber selvfølgelig, så vi overholder ALLE Corona-reglerne.

Pt. regner vi med, at vi samles i 2 hold (under 50 personer), der starter 2 forskellige steder på ruten og løber modsat.

Vi slutter på Skovvang stadion med bobler og andet godt.

Det bliver alletiders løb, og du løber bare i DIT tempo.

Tilmelding HER.

gym1

Gymnastik

Onsdagsgymnastikken er sat på stand-by, men fortvivl ikke.

Vores on-line gymnastik kan du finde på Facebook medlemsgruppen, men for en sikkerheds skyld udgiver vi dem igen, så I kan holde jer i form.