Blovstrød Løverne

FOKUSLØB

Seriøst, Sjovt og Socialt er Løvernes tre S´er.

Når vi er mange Løver, der deltager i det samme løb, er det en god måde at få meget mere af de tre S´er. Til løbet kan vi være seriøse og også have det sjovt og når vi så bagefter mødes i Løve-lejren, er det tid til det sociale og hyggen med de andre løver.

Mastersudvalget har udvalgt 5 fokusløb for foråret, som er velegnede både til dem der vil give den gas, og for motionsløbere. To af løbene er vores egne, nemlig Mazda Lions Cross 2023 og DM Kort Trail.

Frost Cup og Strandvejen 5k løbes på DAF opmålte ruter. Mazda Lions Cross er åbent for walkere, og Kredsløbet i Hillerød har det hele med DAF opmålt rute til race, parkruter i forskellige længder og rute for walkere.

Du skal selv tilmelde dig til det enkelte løb, og det kan du gøre via links ovenfor. Løbene kan blive udsolgt, så vent ikke for længe med at tilmelde dig de løb du vælger.

Vi opretter løbende Facebook begivenheder for hvert fokusløb. Under begivenheden kan du se, hvor mange Løver der har tilmeldt sig, og det er muligt at aftale f.eks. transport.

Med Løve-hilsen

Annika Winther, Henrik Saabye, Jens Arne Christiansen og Bjarke Rose