Løbeklub | Blovstrød Løverne | Skovvang Stadion

BEGYNDER-TRÆNING
Du bliver guidet igennem af meget kompetente trænere der sikrer at alle kommer igennem med succes.

Væk Løven i dig: Blovstrød Løvernes Begyndertræning for løbere!

FASe 1: 5 KM

PRIS

250 kr. for 3 måneders træningsforløb

PERIODE

Fra den 7. marts til den 3. juni 2024

FORMÅL
Der er plads til alle, både dig der aldrig har løbet før, og dig der gerne vil i gang igen. Den eneste forventning til dig er, at du har lyst til at få sved på panden og pulsen op. Vores forventningsfulde trænere glæder sig til at tage imod dig og dele deres løbeglæde med dig.

TRÆNINGSMÅL

5 km løb uden pause

HVEM KAN VÆRE MED?
Begyndertræningen for løbere hos Blovstrød Løverne er for alle, der har lyst til at komme i gang med at løbe, uanset alder, størrelse og form. Eneste forventning til dig er, at du har lyst til at få sved på panden og pulsen op. Efter 6 måneder vil vores træning gøre dig i stand til at kunne løbe 10 km. eller 60 min. uden pause. Efter endt begyndertræning kan du løbe på et af vores 15 løbehold.

ROYAL RUN

Vi træner også op til at løbe med til løbet Royal Run, så det bliver du en naturlig del af.

Træningen ledes af Ole Schjellerup og topmotiverede trænere.

Der trænes hver mandag og torsdag kl. 17.30 og lørdag kl. 10.00 fra klubhuset på Skovvang Stadion.

Hvis ikke du kan komme til opstarten, kan du sagtens være med alligevel, så du møder bare op lørdag kl. 10.00 eller mandag og torsdag kl. 17.30.

KØLESKABSSKÈMA

FASE 2: 8 - 10 km

FORUDSÆTNING

For medlemmer

PERIODE

Fra de. 3. juni til  14. september 2024

FORMÅL:

Fase 2 er designet til at bygge videre på de grundlæggende løbeevner, deltagerne har erhvervet i Fase 1, og tage deres løb til næste niveau. Gennem progressiv træning, teknikforbedring og sociale interaktioner forbereder vi deltagerne på en succesfuld integration i Blovstrød Løvernes faste hold.
 
MÅLSÆTNING:

Øge Distancen: At gradvist øge løbedistancen fra 5 km til 8-10 km.

Forbedre Udholdenhed: At opbygge fysisk og mental udholdenhed for længere løbeture.

Teknik og Tempo: At forbedre løbeteknikken og øge komforten ved forskellige tempo.

Forberedelse til Faste Hold: At forberede deltagerne til integrationen i klubbens faste hold i Fase 3.

 
KORTERE DISTANCER:
Det er også rigtig fint og hvis det er dig der vil løbe kortere. Så kan du tage fat i os (Lise), som vil guide dig til, hvordan du kan fortsætte i klubben på et af de hold som tilbyder lidt kortere distancer.
 

KØLESKABSSKÈMA

Fase 3: Indslusning

FORUDSÆTNING

For medlemmer

PERIODE

Fra den. 16. september 2024

FORMÅL:

Når begyndere har gennemført Fase 2, hvor de har arbejdet sig op til at kunne løbe 8-10 km, er de klar til at blive indsluset på vores faste hold i klubben. Denne fase fokuserer på at integrere nye løbere i vores eksisterende løbefællesskab på en måde, der sikrer en glidende overgang og fortsat udvikling.

Trin for trin Indslusningsproces:

Introduktion til vores faste hold:

Nye løbere introduceres til klubbens forskellige faste hold. Her præsenteres de for holdenes niveauer.

Der afholdes en velkomstsession, hvor nye løbere kan møde holdledere og andre medlemmer. Dette skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.

Første træningssession:

Begynderløbere deltager i deres første træningssession med deres nye hold. 

Holdlederne sørger for at give ekstra opmærksomhed og støtte til de nye løbere, så de føler sig trygge og motiverede.

Social integration:

Klubben arrangerer sociale aktiviteter og events, hvor nye og eksisterende medlemmer kan lære hinanden bedre at kende udenfor løbetræningen. Dette kan inkludere fælles spisninger, sociale løb og andre arrangementer.

Nye løbere opfordres til at deltage aktivt i disse sociale aktiviteter for at styrke båndene til resten af klubben.

Langsigtet planlægning:

Holdlederen opfordrer løbende til deltagelse i klubbens løb, lokale løb og andre udfordringer.

Holdlederen holder motivationen høj, og de nye løbere føler sig som en integreret del af klubbens kultur og mission.

Fordele ved Fase 3:

  • Støtte og motivation: Nye løbere får støtte fra erfarne holdledere og andre medlemmer, hvilket hjælper dem med at holde motivationen oppe.
  • Fællesskab: Integration i faste hold skaber et stærkt fællesskab, hvor alle medlemmer føler sig velkomne og inkluderet.
  • Personlig udvikling: Nye løbere får mulighed for at fortsætte deres personlige udvikling i et miljø, der fremmer både fysisk og mental sundhed.

 

Vi glæder os til at byde alle nye løbere velkommen og støtte dem på deres løberejse i Blovstrød Løverne! 🦁🏃‍♂️🏃‍♀️

Begynderaften

Du skal bla. høre om: 
– Løbemotivation, hvad der sker med kroppen når du begynder at løbe 
– Sko, tøj – der kommer en demonstration af tøj 
– Løbeskader: hvordan undgås de
– Spise/drikke før og efter løb, hvad gør vi når det bliver varmt 
– Sommerens program – hvordan løber vi i ferieperioden, løbsarrangementer, hvilke løb kan vi deltage i? 
– Hvad er vores mål!

 

De 3 S'er

Træning skal opfylde de tre ”S’er”. Det skal være: ”Seriøst, socialt og sjovt”

 

Samtidig skal træningen opfylde de tre “T’er”, nemlig: Tålmodighed, Tålmodighed og Tålmodighed

 

Kun på denne måde kommer alle igennem, med et smil på læben, mudder på skoen og en vidunderlig følelse af at overvinde sig selv og få succes gang på gang på gang på gang…!

 

Du vil opnå en enestående fællesskabsfølelse og et drive, der får dig til at ville lykkes med dette projekt.

Kontakt os

Vores trænere

Ole
Ole Schjellerup
Jørgen
Jørgen Greve
Lisbeth
Lisbeth Kristensen
Lise Hesselberg
Lise Hesselberg
258F07D2-54CF-42DF-B79C-60FCC7BE653F
Karen Hussing
Line Revsbeck
Line Revsbeck
Jørgen Johansen
Jørgen Johansen
IMG_4589
Christian Frydenlund

error: Indholdet er beskyttet