10-20-30

fartlege 2

10-20-30 træning

10-20-30: Sjov, højintens træning med ekstra sundhed.

Tidspunkt: Tirsdage kl. 17:30 på Skovvang Stadion


10-20-30 træning tilbyder en anderledes træning med høj intensistet for løbere på alle niveauer. Vi tager nemlig udgangspunkt i dit eget tempo og ikke i alle andres. Træningsformen har mange sundhedsmæssige fordele, bl.a. har man en højere forbrænding i op til 24 timer bagefter, hvor almindelig løbetræning kun har den effekt i ca. 2 timer, ligesom det har en gunstig indvirkning på kolesterolindholdet i blodet samt på det systoliske blodtryk.



At man også kan blive en bedre løber både hvad angår hastighed og teknik er selvfølgelig også et plus.

 

En træning består af en grundig opvarming, hvor vi jogger og laver små lege for at være klar til den intense del. Denne kører efter følgende princip:

 

30 sekunder stille og roligt snakke tempo, 20 sekunder i forhøjet tempo for til sidst at sprinte i 10 sekunder, før man igen løber 30 sek, 20 sek og 10 sek. Dette gentages 5 gange, hvorefter vi holder pause inden næste sæt. Vi løber som udgangspunkt 3 sæt af ovenstående, altså 3×5 gentagelser, men er formen ikke helt til dette, kan man bare stige af undervejs. Efter endt træning jogger vi af i ca. 5 minutter.

 

Altså:
Opvarmning i ca 15 minutter
(10-20-30) x 5
2 minutters pause
(10-20-30) x 5
2 minutters pause
(10-20-30) x 5
Afjogning


Hele sessionen varer omkring 45 minutter og der løbes ca. 6 km i alt.