Blovstrød Løverne

Blovstrød Løverne er meget mere end bare en løbeklub; vi er et fællesskab af løbere, walkere og træningsentusiaster, som har hjemme på Skovvang Stadion i Allerød kommune.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren indenfor løbetræning og walkhold, vil du finde en gruppe/hold af ligesindede individer, der brænder for sundhed, fitness og personlig udvikling.

LØBEKLUB, LØBETRÆNING OG WALKHOLD I LILLERØD

Vores løbeklub tilbyder et bredt spektrum af træningsprogrammer, lige fra skræddersyede begyndertræninger til avancerede træningssessioner, så du kan vælge det intensitetsniveau, der passer til dig, uanset om du foretrækker løb eller walk.

SOCIALE ARRANGEMENTER OG FÆLLESSKAB

Ud over vores træningssessioner arrangerer vi også regelmæssige sociale events og fælles løbeture. Dette giver dig masser af muligheder for at opbygge dyrebare relationer med andre medlemmer og udfordre dig selv sammen med vores løbetræning og walkhold.

FORBEDRING AF DIN TRÆNING MED ERFARNE TRÆNERE

Med vores erfarne trænere og skarpt fokus på individuel fremgang er Blovstrød Løverne det ultimative valg for enhver, der ønsker at forbedre sin træning og samtidig have det sjovt og få nye venner. Vi er her for at hjælpe dig med at opnå dine mål indenfor løbetræning og walkhold, samtidig med at vi dyrker fællesskabet.

DRIVES AF FRIVILLIGE

Blovstrød Løverne drives udelukkende af frivillige personer. De spiller en afgørende rolle i vores klub. Uden vores frivillige kunne vi ikke eksistere, da de påtager sig en bred vifte af opgaver. Dette inkluderer alt fra bestyrelses- og udvalgsarbejde til at bemande poster under løb. Deres engagement og bidrag er afgørende for at sikre, at vores klub fungerer optimalt og skaber en meningsfuld oplevelse for alle vores medlemmer.

Få energi til sommerløbene med Blovstrød Løvernes søndagstræning! (3)
TRYK PÅ BILLEDET
TRYK PÅ BILLEDET
NightTRAIL (1)
TRYK PÅ BILLEDET

Start på en af vores træningsdage:
Mandag, torsdag eller lørdag

Muligheder

- Alle walk- og løbehold

- Eget klublokale

- Lørdagscafé

- Nyheder fra klubben

- Spændende klubaktiviteter

- Gymnastik

- Outdoor Fitness

- Circuittræning

- 10-20-30

- Fartlek

- Masterstræning

- Rabat fra sponsorer

Træning

Mandag 17:30 TRÆNING

Tirsdag 17:30 10-20-30

Tirsdag 17:30 MASTERS

Onsdag 10:00 TRÆNING

Onsdag 17:00
OUTDOOR FITNESS

Onsdag 17:30 GYMNASTIK

Torsdag 17:30 TRÆNING

Torsdag 17:30 FARTLEK

Fredag 17:30 CIRCUIT

Lørdag 10:00 TRÆNING

Kontingent

UNGDOM - 11-25 ÅR KR. 400,-



SENIOR KR. 800,-



PASSIVE KR. 200,-



Vores værdier

Seriøs træning

Vores løbeklub er et alsidigt løbefælleskab, der tilbyder et bredt spektrum af løbeklub aktiviteter. Vi dækker alt inden for løb, lige fra ungdomsløb, begyndertræning, motionsløbere, eliteudøvere og endda Power Walkere og Nordic Walkers.

Vi ønsker at favne bredt og byde alle velkommen. Uanset om du har lyst til at løbe en enkelt gang om ugen eller ønsker at være aktiv syv dage om ugen, så har vi det rette tilbud til dig. Vores mange hold og træningstider giver dig altid muligheden for at finde træningskammerater på dit eget niveau.

Vi er stolte af vores dedikerede trænerteam, som består af over 70 engagerede trænere. De arbejder hårdt for at sikre, at uanset hvilket hold du deltager på, vil du få en kvalitetsfyldt løbeoplevelse. Velkommen til vores løbefælleskab, hvor alle kan finde deres plads og få glæde af det sunde og aktive livsstilsløb! 

Engagerede trænere

I den lokale løbeklub har både vores løbetrænere og walkertrænere ansvaret for at guide og støtte medlemmerne i deres træning og samtidig opretholde klubbens værdier, traditioner og mål.

Hvis du har behov for assistance med udviklingen af skræddersyede træningsprogrammer, så er der også mulighed for at få professionel hjælp og rådgivning.

Fine lokaliteter

Når du ankommer til Skovvang stadion bliver du mødt af en velholdt cindersbane og et stort klubhus.

Cindersbanen er til vores rådighed i forbindelse med vores træning og er oplyst om aftenen.

Vores klubhus er renoveret og fremstår flot med 5 lyse baderum, et lille kontor, et nyt ungdomslokale og et cafeteria. Der er en stor infoskærm, der orienterer om klubbens aktiviteter.

Vores cafe kan rumme mere end 100 gæster, og hver lørdag serveres der brunch. Herudover bruges lokalet til møder, foredrag og fester.

Socialt sammenhold

Vi løber naturligvis som en del af Blovstrød Løverne for at holde os sunde og i god form, men det betyder også rigtig meget for os, at vi er meget sociale.

Vi elsker at slutte lørdagstræningen af med en god kop kaffe krydret med grin og “spørg panelet”.
Det er vigtig for os at vi passer på hinanden, giver plads og drager omsorg.

Vi forsøger i løbet af sæsonen at lave særlige hyggestunder i forbindelse med og under træningen.
Vi krammer træer, vi hopper i Lergraven, vi drikker gløgg, løber anemone-ture og så deltager vi naturligvis i rigtige løb som Berlin halvmarathon, DAC kulturløbet og alle klubbens egne løb.

Det vigtigste for os er ,at deltage og at vi får alle med. Vi er stadig seriøse og nogle løber en halvmarathon hver måned mens andre er med når det er de mere sjove løbsarrangementer der er på planen.

Vi kommer altid glade hjem fra en træningstur.

Et bedre helbred

Vi lover at tilbyde aktiviteter så som løb, walk, gymnastik og Circuit træning, der giver dig et godt, langt liv.

Løb er effektiv kredsløbstræning. Det styrker hjertet, sænker blodtrykket og mindsker risikoen for blodpropper og hjertestop.

Løb medfører forbrænding af masser af kalorier, og er derfor et effektivt våben mod fedme. Løb giver hjernen en pause og frigiver samtidig en række hormoner, der bekæmper stress og depression.

Walk er en sund måde at være aktiv på. Når du walker, styrker du nemlig både din krop og dit sind – og så er gang for alle! Regelmæssige walkerture styrker musklerne i kroppen og gør dig udholdende. Og sætter du tempoet op ind i mellem – eller går i kuperet terræn, kan du også sagtens forbedre din kondition på en walktur.

Hvis du skal hele vejen rundt i kroppen, så den forbedres så optimalt som muligt, så er gymnastik/outdoor/circuit en god måde at gøre det på.

Bæredygtighed

I vores bæredygtige løbeklub, Blovstrød Løverne, lægger vi stor vægt på ansvarlig indkøb, hvad enten det drejer sig om tøj, præmier, flyers eller udstyr. Vi prioriterer produkter, der er fremstillet med holdbarhed for øje og med hensyntagen til miljøet.

Vores sponsorer